Blog

Boligforening sparer millioner på effektiv drift

Bestyrelsen har høvlet millioner af boligforenings driftsudgifter – til glæde for beboerne

En nidkær bestyrelse, der konstant holder øje med udgifterne, har formået at spare beboerne i boligområdet Gadehavegård i Høje Taastrup for en millionudgift.

Området er ellers kendt for at stå på ghettolisten, men der arbejdes intenst på at skaffe beboerne en tilværelse, der i højere grad er præget af det gode boligliv. Det oplyser boligselskabet Domea i en pressemeddelelse.

Da der på grund af store problemer med hærværk blev opsat videoovervågning i området for fire år siden, betalte boligselskabet store summer for at forsikre bygningerne. Men så faldt kriminaliteten, og forsikringspræmien er faldet med halvanden million kroner.

Nu har bestyrelsen indgået en ny serviceaftale for vedligehold af kameraer og dørtelefoner, og det giver en besparelse på næsten 400.000 kroner om året.

Kæmpe besparelse på varme

Og så er er Gadehavegård langt fremme med en fornyelse af sit varmeanlæg, der minimerer varmetab og med moderne varmecentraler, der mere effektivt styrer opvarmningen. Det giver en årlig besparelse på 1,7 millioner kroner.

Afdelingens bestyrelsesformand hedder Ibrahim El-Khatib, og han siger:

– Vi tænker på klimaet, og vi tænker på økonomien. Vi kommer fx til at spare beboerne for rigtig mange penge på deres varmeregning, siger formanden for afdelingsbestyrelsen i Gadehavegård, Ibrahim El-Khatib, der fortæller, at han også har fokus på at gøre brug af den nyeste teknologi og udnytte de muligheder, den giver.

Husleje i ro

Og mens beboerne kan se frem til at spare penge på for eksempel deres varmeregning, så lyder det samtidig fra boligselskabet Domea, at den effektive drift også betyder, at huslejen kan holdes i rå. Uden nye aftaler, der sparer penge på driften, ville huslejerne have fået et nøk opad.

– Afdelingsbestyrelsen går virkelig forrest på flere områder i forhold til at drive almene boliger. Til stor glæde for resten af beboerne. Dels mærker beboerne de direkte besparelser på budgetkontoen, men de fremtidssikrer også sig selv. De store besparelser går ind på driftsbudgettet og har sikret afdelingen en solid opsparing, fortæller driftsleder Ole U. Nielsen i mailen fra boligselskabet.

Bestyrelsens gennemgang af udgifter og investeringer i driften betyder også, at der kan spares penge på for eksempel belysning og tøjvask.

Læs TV2 Lorrys oprindelige artikel her

Related Posts

You may like these post too

Gadehave Festival i Taastrup Avisen

Gratis økonomisk rådgivning i Gadehavegård