Fælles haver

” Vi har prøvet at plante, men ikke bygge før. Det synes min dreng også er spændende, ”

Store Have dag Gamze KirsaDet fortæller Gamze Kirsa fra Gadevang, mens hun holder de brædder, som hendes mand skruer og banker sammen til deres første hjemmebyggede altankasse. 

Gamze Kirsa arbejder normalt med mennesker, så hun har ikke, siden hun havde sløjd i folkeskolen, bygget noget. Alligevel lokkede hun sin mand og børn med søndag d. 14. juni til Store Havedag på “Kvarterhus plænen” imellem Gadevang og Gadehavegård. 

 

Abdul Muslim fra Gadehavegård har hænderne skruet ret godt på, og er også god til at vise sine voksne drenge hvordan man lige bygger en stor plantekasse.

Abdul har tidligere haft en lille kolonihave, og den savner han, så han meldte sig straks til da der skulle bygges og plantes med krydderurter og bærbuske som bl.a. Aiah Noack fra Hedehusenes Naturplanteskole havde med til dagen.  

 

Og så er der lille Sofia der kom med sin far og lillebror. Hun har nu fuldstændig styr på hvordan man laver en plantegynge.

Hun fik hjælp af teenageren Xafsa Eeleye fra Det Spirers lommepengeprojekt, som sammen med de andre fra teenagere derfra har lært at bygge så Gadehavekvarteret kan blive grønnere .  

Store Have Dag projektmedarbejder fra den boligsociale team, Det Spirer i Gadehavegård Mike Kyndesen i samarbejde med URBINAT – et EU-projekt.

Onsdag 17. juni kl. 14-18 er der Lille Havedag. Der vil komme flere aktiviteter, som styrker de grønne fællesskaber i Gadehavekvarteret. 

Vil du også plante din egen mad – så kontakt Martin Rosenkreutz, Det Spirers projektchef – skriv til: ejdmro@domea.dk

(Nyhedsbrev august 2020)

What do you want to do ?

New mail