Hjem > Info fra YouSee > Nyhedsservice 1. september 2017

YouSee lancerer eksklusivt indhold og fleksible streaming-løsninger

Tv-markedet er i opbrud, og fremtidens tv handler ikke om enten streaming eller traditionelt tv. De to ting går hånd i hånd. Derfor udvider YouSee tv-pakkerne med masser af digitalt indhold, et nyt tv-univers med Christiane Schaumburg-Müller i spidsen og mulighed for at blande tv-kanaler og streaming-tjenester i én tv-pakke. Alt sammen på flere og bedre platforme.

Danskerne bruger mindre tid på at se traditionelt flow-tv, men det betyder ikke, at vi ikke længere ser tv. Det betyder blot, at vi i højere grad selv vil vælge, hvad vi ser, hvornår og hvor. Derfor får jeres medlemmer/beboere her til efteråret adgang til mere end 1000 timers underholdning, som de kan streame, når de har lyst.

”Tv-markedet er under forandring, og vi vil gerne tilbyde vores kunder masser af digitalt indhold, som de kan se, når der passer dem. Derfor har vi samlet en stor streaming-pakke med film og tv fra bl.a. Viasat, Discovery, Comedy Central og Nickelodeon, som alle vores kunder får adgang til,” siger Jacob Mortensen, tv- og bredbåndsdirektør i YouSee, og understreger samtidig, at YouSee ikke kun vil samle og distribuere underholdning. De vil også producere unikt indhold til tv-kunderne.

”I et eksklusivt samarbejde med ChriChriTV og Christiane Schaumburg-Müller skaber vi et helt nyt dansk tv-univers, som jeres medlemmer/beboere snart får adgang til. Vi vil være med til at skabe fremtidens indhold, og derfor tager YouSee nu en mere aktiv rolle i forhold til indhold. I første omgang lancerer vi 100 danskproducerede programmer i samarbejde med ChriChriTV, men vi vil eksperimentere endnu mere med eksklusivt indhold i de kommende år,” siger Jacob Mortensen.

I forbindelse med lanceringen af ChriChriTV har YouSee også købt sæson 6 og 7 af Suits og den helt nye amerikanske serie The Bold Type, som jeres medlemmer/beboere får eksklusiv adgang til.


Læs mere om ChriChriTv nedenfor


Tv og streaming samles i en brugeroplevelse
De seneste år er tv-serier som Netflix’ House of Cards og HBO’s Games of Thrones blevet umådeligt populære i Danmark, og hos YouSee forventer vi, at streaming-tjenester bliver fremtidens tv-kanaler. Derfor vil vi forny det populære bland-selv-koncept, så kunderne kan vælge mellem både tv-kanaler og streaming-tjenester.

”Vores kunder skelner ikke mellem tv-kanaler og streaming-tjenester, men vælger den underholdning, de har lyst til. Derfor har mange af dem f.eks. HBO Nordic som et supplement til deres tv-pakker, men i dag skal en tv-pakke selvfølgelig også indeholde streaming-tjenester. I første omgang kan vores kunder bl.a. vælge at få HBO Nordic, C More eller Dansk Filmskat med i deres tv-pakke, men vi arbejder på, at endnu flere streaming-tjenester skal være en del af bland-selv-pakken, hvor vores kunder kan sammensætte og ændre deres unikke tv-pakke med et enkelt klik,” fortæller Jacob Mortensen.

Underholdning på flere platforme
Også tv-oplevelsen vil få et markant løft i løbet af efteråret. I dag lancerer YouSee som den første tv-distributør i Danmark en app til Android TV, og i løbet af efteråret vil en helt ny 4K tv-boks se dagens lys.

”Det skal være nemmere at se tv på den måde, der passer vores kunder bedst. Uanset om det er på den store tv-skærm eller på digitale platforme. Derfor har vi udviklet en app, der giver alle med en tv-boks mulighed for at se tv via Android TV, og inden længe lancerer vi en ny 4K tv-boks, der gemmer alle tv-optagelser i skyen, så man kan se dem overalt.”


Læs mere om den ny tv-boks nedenfor

Læs mere om den nye app til Android TV nedenfor


Nye priser fra 1. januar
De seneste år er prisen på tv steget, fordi indholdsrettigheder bliver dyrere og dyrere. Ikke mindst sportsrettigheder er blevet markant dyrere, hvor f.eks. rettigheder til særlige fodboldbegivenheder siden 2014 er steget med 50 pct. De højere priser på indhold betyder, at YouSee’s tv-kunder fra 1. januar vil få en prisstigning på mellem 10 og 20 kr. i måneden.

”Vi ved jo godt, at vores kunder aldrig er begejstrede for en prisstigning, og vi arbejder hårdt på at holde priserne så lave som muligt, når vi sætter os til forhandlingsbordet. Prisstigningen betyder, at vi også i fremtiden sikrer vores kunder masser af godt indhold og den bedste tv-oplevelse,” siger Jacob Mortensen.

Flere bredbåndsabonnementer vil fra den 1. januar stige med 10 kr. om måneden. Det skyldes, at YouSee investerer i netværket for at imødekomme det stigende dataforbrug. I gennemsnit stiger dataforbruget på bredbånd ca. 50 pct. om året.

De kunder, som det berører, vil modtage direkte information fra os. 

 

Ny 4K tv-boks med optagelse i skyen på vej

I løbet af efteråret introducerer vi en helt ny version af vores populære YouSee Tv-boks. Den nye 4K tv-boks byder på flere spændende nyheder, men den mest banebrydende er, at du med den nye tv-boks gemmer dine optagelser i skyen.

Det betyder, at du kan se det, du har optaget, på din mobil, tablet og pc. Og at du nemt kan planlægge optagelser via YouSee Tv & Film-appen, mens du er på farten.

Optagefunktionen er allerede den mest populære funktion på tv-boksen, og den vil uden tvivl blive brugt endnu mere, nu hvor vi gør vi det nemmere for dig at se tv, når og hvor det passer dig.

250 timers optagelser
Med den nye tv-boks kan du gemme 250 timers optagelser i skyen, og der er ingen begrænsninger på antal samtidige optagelser. Optagelserne kan gemmes i op til to år, og du kan altid se på de enkelte optagelser, hvornår de udløber. Der kan ikke optages fra C More-kanalerne, da alt indholdet allerede ligger tilgængeligt under Film, Serier og Børn.

Knivskarp billedkvalitet med 4K Ultra HD
Den nye tv-boks er desuden en 4K-boks, der gør det muligt for dig at se tv i superhøj Ultra HD-kvalitet. Lige nu er det kun Netflix, du kan se i 4K, men fremover vil der komme endnu mere indhold med denne fantastiske billedkvalitet. For at se Netflix i 4K skal du have et Netflix Premium-abonnement, en bredbåndshastighed på minimum 25 Mbit og så selvfølgelig et Ultra HD tv.

En meget hurtigere og lidt mindre tv-boks
Den nye tv-boks er fire gange hurtigere end dens forgænger, og tv-boksens indbyggede wi-fi-netværk er også blevet bedre. Udseendemæssigt er den nye tv-boks en smule mindre end den nuværende, men fjernbetjeningen og brugergrænsefladen er den samme, så det er ikke noget nyt, du skal forholde dig til.

Den nuværende tv-boks med indbygget harddisk vil fremover blive brugt som ekstra boks til kunder, som har brug for mere end én tv-boks.

Fakta
Med den nye 4K tv-boks kan du:

  • Få adgang til dine optagelser på mobil, tablet og pc
  • Planlægge optagelser via YouSee Tv & Film appen og tv.yousee.dk
  • Gemme 250 timers optagelser i skyen
  • Optage fra lige så mange kanaler du vil på én gang
  • Se tv i 4K-kvalitet

YouSee og Christiane Schaumburg-Müller vil lave tv til kvinder

Et nyt og eksklusivt samarbejde mellem YouSee og ChriChriTV giver alle jeres medlemmer/beboere adgang til et helt nyt dansk tv-univers, der byder på livsstils- og rejseprogrammer, men også stærke dokumentarer.

YouSee vil gerne tage en mere aktiv rolle i forhold til indhold. Et af de første skridt på denne rejse er et eksklusivt samarbejde med ChriChri, der med Christiane Schaumburg-Müller i spidsen har etableret et onlineunivers og magasin, der allerede nu leverer livsstilsstof til omkring en halv million kvinder. Sammen med YouSee udvider ChriChri nu det digitale univers med ChriChriTV.

De første programmer forventes at være klar i løbet af efteråret, og vil kunne ses af alle jeres medlemmer/beboere på YouSee TV & Film appen, YouSee tv-boksen eller ChriChris digitale platforme.

I forbindelse med lanceringen har vi valgt at købe sæson 6 og 7 af Suits, som mange danskere har efterspurgt, og som jeres medlemmer/beboere nu får eksklusiv adgang til, før den vises på Netflix. Også den helt nye amerikanske tv-serie The Bold Type bliver en del af lanceringen. Jeres medlemmer/beboere bliver dermed også de første, der får mulighed for at se The Bold Type, der er blevet fantastisk modtaget i USA.

Her kan jeres medlemmer/beboere få hjælp til oprettelse af login og hvordan de henter og kommer i gang med YouSee Tv & Film appen:


Opret YouSee login

Glemt YouSee login

Hent YouSee Tv & Film app

 

Ny YouSee app til Android tv

Med en ny app kan alle med en tv-boks fra YouSee streame deres YouSee-indhold på et Android tv i alle husets rum – eller i sommerhuset. Appen er første skridt i en større strategi om at levere indhold på flere platforme.

Et stigende antal danskere anskaffer sig et Android tv, og derfor lancerer YouSee i dag appen ”YouSee Tv & Film” til Android tv. Dermed er det ikke længere nødvendigt at koble tv’et til et tv-stik for at se sidste sæson af X-Factor på et ekstra tv i den anden ende af huset.

Android tv sikrer underholdning i alle husets rum
Mange efterspørger bedre muligheder for at kunne se tv i flere af husets rum. Den nye app giver mulighed for at se alt det indhold, de kan se via deres tv-boks, direkte på et Android tv. De behøves altså ikke koble fjernsynet til et tv-stik. Det er relevant, hvis man f.eks. har brug for et ekstra tv i soveværelset eller på et børneværelse. Det kunne også være relevant for dem, der har et sommerhus, hvor der ikke er tv-stik.

I den nye app til Android tv er live-tv det centrale omdrejningspunkt, og med appen får jeres medlemmer/beboere en tv-oplevelse, der er fuldt på højde med den, de kender fra deres tv-boks.

I YouSee vil vi også gerne give jeres medlemmer/beboere med Apple TV eller et andet smart tv mulighed for at få al deres underholdning på den store tv-skærm, som ikke er sat i et tv-stik. Men vi er fortsat i udviklingsfasen og kan derfor ikke give et præcist estimat på, hvornår vi lancerer flere tv-apps.

Fakta om YouSee’s nye app til Android tv

  • ”YouSee Tv & Film” hentes som en normal app via Google Play Store på Android tv og er gratis at henteoptagelser via YouSee Tv & Film-appen, mens du
  • Brugerne logger ind med deres normale YouSee-login
  • Herefter har brugerne adgang til det samme indhold, som de har på deres YouSee Tv & Film-tjeneste og deres tv-boks (dog kan de ikke optage programmer). 

Læs mere om Android tv


Venlig hilsen
YouSee