Martin holder også af hverdagen

Martin holder også af hverdagen

Martin Rosenkreutz Madsen er Det Spirers nye projektchef. Men han har været rundt om blokken siden den første boligsociale helhedsplan kom i 2010. Samme år vi røg på ghetto-liste.

Nu er vi et nyt sted og projektchefen har et bud på fremtidens boligsociale arbejde: Et hverdagsliv der hænger sammen for alle fordi alle har lige muligheder.

 

Siden 2010 har Gadehavegård haft en boligsocial helhedsplan finansieret af Landsbyggefonden. Det er usikkert om det vil fortsætte efter 2024, fordi Gadehavegård ikke længere er på ghetto-listen og udviklingsplanen fortsætter. Men den nye projektchef, Martin Rosenkretuz Madsen, har et bud på fremtiden:

At arbejde mere bredt og mere på tværs i et tættere samspil med alle beboere i alle aldre om de konkrete udfordringer, de møder i hverdagslivet.

Selv om hovedvægten er på børnefamilier og unge i retningslinjerne fra Landsbyggefonden, så er alle de sammenhænge vi færdes i vigtige for det enkelte menneskes rejse igennem hele livet, ” siger Martin, og fortsætter:

På den måde bliver alle beboerne, familien, vennerne, , fritidsaktiviteterne, de lokale institutioner, kollegerne og arbejdspladsen relevante for hver enkelt af os for hvordan man trives eller ikke trives”.

Alle skal bakkes op i hverdagen

Jeg oplever, at der er behov for, at der lyttes mere og, at der samarbejdes mere om de behov og udfordringer som beboerne møder i deres hverdag. Der skal tænkes meget mere i sammenhænge med beboernes levede liv og deres konkrete udfordringer og behov.

Det vil skabe de bedste forudsætninger for lykkedes med at flere får glæde af og gennemfører uddannelsesforløb eksempelvis – det er den mest langtidsholdbare strategi,” mener Martin.

Det er i høj grad børn og unge og familier som er Landsbyggefondens fokus. Det er bestemt også vores, men vi glemmer ikke de andre. De andre er også med til at skabe det sammenhængende hverdagsliv. Det er det, vi vil bidrage med på forskellige måder.

Martin Rosenkretuz Madsen har selv 13 års erfaring med boligsocialt arbejde, og har derfor både eksperternes viden og sin egen erfaring at trække på, i forhold hvad der virker på den lange bane.
Han har respekt for sine to forgængeres (Pernille Agerbæk og Henning Winter) tilgang til det boligsocial arbejde.
Tidligere har de haft fokus på henholdsvis opbygning af relationer og netværk beboere imellem og et strategisk fokus omkring samarbejdet med kommunale aktører.

For Martin er det kombinationen af øget samarbejde og lydhørhed på alle niveauer –  samt opbygningen af gode relationer – der bidrager til et sammenhængende hverdagsliv.

Det styrker generelt det enkelte menneskes mulighedsbetingelser.
Og det er det, han arbejder for.

Vi har fra begyndelsen støttet lokale institutioner, og vi vil fortsat sørge for og arbejde for at der er et endnu tættere samarbejde på tværs af det offentlige, det private og de frivillige foreninger – så alle bliver bakket op og bakker hinanden op. Samarbejdet med Afdelingsbestyrelsen og Driften er meget vigtigt i den sammenhæng.”

Kender hinanden på kryds og tværs

Martin er også projektchef for det boligsociale team i Charlottekvarteret, og samarbejder derudover tæt med kollegaerne i Tåstrupgård. Derfor kan han se rigtig gode muligheder for endnu bredere samarbejder på tværs af bydelene i fremtiden.

Et synligt eksempel på, at Gadehavegård allerede er med til at skabe netværk på tværs og ikke deler byen op er Gadehave Festivalen,” siger Martin, som selv har en del forsamlinger og festivaler på sit CV lokalt og nationalt. Men det er ikke kun festerne, der optager den nye projektchef, det er også hverdagen.

Fælles i hverdagen

Det er vigtigt med godt naboskab og derfor vil det boligsociale team med Martin ved roret også fremover støtte op om de gode fællesskaber i hverdagen.

Her i Gadehavegård er der mange fællesskaber og livslange naboskaber. De udfordres af nedrivning og genhusning på grund af udviklingsplanen.

Vi vil bidrage til at den kultur, der er bag de fællesskaber ikke bliver glemt, når der kommer nye boligformer, uddannelsessteder og nye familier flytter til.

Offentlige puljer og private fonde efter 2024

For at det gode arbejde kan fortsætte, skal det boligsociale arbejde også til at finansieres fra private fonde, hvis det skal tilgodese de mange behov.

Allerede nu, et år før helhedsplanen udløber, er Martin ved at udarbejde en såkaldt præ-kvalifikations ansøgning til Landsbyggefonden for næste runde fra 2021-24 på vegne af boligområdet i samarbejde med boligorganisationen og kommunen.

Det tager tid at kortlægge, hvad der skal gøres og hvem, der er de mest velvalgte samarbejdspartnere, så Martin er allerede gået i gang med dette store arbejde med at skrive os ind fremtiden.

Boligsocial udviklingsplan

I forhold til udviklingsplanen arbejder det boligsociale team på at få unge ind i de opgaver, der kommer i forbindelse med arbejdet, når det bliver til en byggesag.

Opgaven bliver at sikre, at der kommer job og lærerpladser til lokale unge, når vi kommer dertil” Det er et eksempel på et strategisk spor for at skabe sammenhæng og samarbejde lokalt, som kan hjælpe unge videre med uddannelse og job.

Vi arbejder for at det får mindst muligt negative konsekvenser for beboerne, der bor her, så deres hverdagsliv hænger sammen. Vi går ikke op i matrikelnummeret. Vores prioritet er skoler, klubber, daginstitutioner og alle de andre fællesskaber og rum, der betyder noget i forhold til om man trives i det daglige.

Fremtiden er rummelig

For Martin hænger alle indsats-områderne sammen, selvom de fem projekt-medarbejdere i Det Spirer arbejder med forskellige aldersgrupper og målgrupper, så er fællesnævneren netop rum.

”I virkeligheden er det også det Cathrine og Ungerådet arbejder for: Rum til at folde sig ud. Rum til at deltage i. Adgang til rum.”

Rum til job

Han går efter de private fonde, hvis fokus passer med det boligsociale job og beskæftigelsesområdet.

”Vi vil gerne have et partnerskab, hvor unge kan komme i fritidsjobsordninger på plejehjem og i andre offentlige virksomheder. Der kan de få en fornemmelse af hvad jobbet går ud på. Der skal penge med i sådan en partnerskabsaftale, så virksomhederne vil prøve det af og så både de og de unge ved, at vi sørger for de unge.”

Rum til uddannelse

I den næste helhedsplan vil der også være et tættere samarbejde på uddannelsesfronten med Ungecentret i kommunen. Det sker gennem blandt andet en udbredelse af uddannelsesspillet `Decision Game´. De store elever kender spillet, og nu skal forældrene klædes godt på til at støtte deres store børn med fremtidsønskerne.

Naturens møderum

Der er også mennesker, der bor alene, og som savner aktiviteter, mødesteder og nye relationer. Her har lommepengeprojektets projektmedarbejder Mike søgt Slots- og Kulturstyrelsen om midler til, at vi kan lave flere møder mellem generationer ligesom dem vi allerede har haft stor succes med i Hakkemosen, hvor de unge og de ældre hygger sig sammen ude i naturen.

Familiens rum

Maria og Lene der arbejder med familier og børn har i over 5 år haft stor succes med projektet Hipp-Hipp, hvor forældre til børnehavebørn lærer at lære deres små at starte i skole. De søger midler til feriekoloni. Og samarbejder med flere NGO´ere som Red Barnet så der er flere frivillige til at skabe fællesskaber i hverdagen.

Hvad glæder du dig til, Martin?

Jeg glæder mig til – ligesom så mange andre – at vi kan mødes igen. For eksempel til Gadehavefestivalen til sommer. Måske i grønne omgivelser. Det er helt basalt for os mennesker at mødes.