Nyhedsservice 17. marts 2020

Nyhedsservice: For at begrænse smitte af COVID-19 tager vi nye nødvendige forholdsregler

Vi har ændret procedurer for at opretholde den almindelige arbejdsdag

For at begrænse smitte af COVID-19 tager vi alle de nødvendige forholdsregler for at minimere smitterisici blandt vores medarbejdere og i samfundet. Vi fokuserer vores ressourcer på at opretholde kritiske funktioner og en stabil drift af virksomheden.

Det er yderst vigtigt for os, at I og jeres beboere og medlemmer stadigvæk kan få den nødvendige hjælp fra os. Vi har derfor taget de nødvendige tiltag for at sikre, at arbejdsdagen kan fortsætte, at vi kan løse vores sædvanlige opgaver, samt især at vi stadig kan have en dialog med jer og jeres kunder.

For at kunne sikre alle får den bedst mulige kvalitet, sikkerhed og service i denne usædvanlige situation, har vi implementeret følgende procedurer:

  • Alle salgs- og serviceindgange hos YouSee Salg og YouSee Foreningsservice arbejder hjemmefra og betragter det som en almindelig arbejdsdag i videst muligt omfang
  • Samtlige kundemøder vil vi afholde via fx Team, Skype og WebEX
  • Det er fortsat muligt at få hjælp eller bestille produkter hos vores kundeservice. Vi har dog flyttet mange af kundeservice medarbejderne hjem, og vil flytte flere de kommende dage. Derfor kan der være lidt længere ventetid i denne periode, som vi håber, I og jeres medlemmer og beboere vil bære over med.

Begrænsning af antal kunder i YouSee-butik
Derfor lukker vi kun 1-3 kunder ind i vores butikker ad gangen afhængig af butikken størrelse og antal medarbejder i butikken. Vores butikker rundt i landets storcenter vil også fra i morgen, 18. marts være lukket. Desuden har vi i denne særlige situation også færre kollegaer på arbejde, og butikkerne kan derfor have ændret åbningstid. Tjek derfor gerne yousee.dk/butik, inden I besøger den lokale YouSee-butik.

Der er masser af hjælp online
Har jeres beboere og medlemmer brug for hjælp til deres produkter, kan de søge hjælp enten på vores kundeservicecentersider eller vores Forum.

Husk at jeres bestyrelse også kan udføre ændringer af fx pakkeskift via YouSee Selvbetjening.

Teknikere sikrer fortsat nødvendige udbedringer 
Vores teknikere vil fortsat komme ud til de mest nødvendige installationer, og vi prioriterer fortsat fejlretning for vores kunder.

Vi følger løbende nøje med i udviklingen samt myndighedernes udmeldinger og retningslinjer.

 

Venlig hilsen
YouSee