Blog

Nyhedsservice YouSee 27. marts 2020

Lidt ekstra til alle Bland Selv-kunder

I øjeblikket er der mange aflyste sportsbegivenheder pga. COVID-19. Jeres beboere og medlemmer kan derfor have valgt Bland Selv-kanaler med fx sportsindhold, som de gerne vil vælge fra – men, der er låst pga. den almindelige 30 dages lås.

Vi har derfor valgt at låse alle kanaler op i Bland Selv. Og på den måde får Bland Selv-kunder mulighed for at blande andre kanaler end fx sportskanaler.

I Bland Selv kan man se at de valgte kanaler er låst op. Hvis der blandes en ny kanal, vil den/de nye valgte kanaler blive låst i 30 dage, helt som normalt. Denne ekstraordinære åbning af kanaler gælder kun til man har blandet nyt indhold.

Lige nu rammes mange kunder af phisingmails

Phishing er svindlere, som forsøger at franarre fortrolige oplysninger eller penge fra internetbrugere. Det kan både være gennem mail (phishing) eller sms (kaldet smishing).

Beskederne ser ud, som om de kommer fra fx YouSee, en bank, et kreditkortselskab eller en kendt onlinebutik og indeholder ofte et link til en side, hvor man skal indtaste personlige oplysninger (f.eks. kreditkortnummer, CPR-nr., adgangskode, NemID m.m.).

Disse oplysninger bliver misbrugt af de it-kriminelle til identitetstyveri, til at få adgang til din bank, eller til fx at optage dyre kviklån i dit navn.

Tidligere var det lettere at genkende phishing mails, da de var skrevet på dårligt dansk. I dag er de it-kriminelle blevet mere professionelle, og det kan til tider være svært at spotte svindlerne. Men der er dog stadig kendetegn, der kan hjælpe til at identificere phishing.

På vores hjemmeside finder I guides til hvordan man både beskytter sig mod og opdager phishingmails.

5 gode råd til at undgå phishing

I appen ‘Mit digitale selvforsvar‘ kan I og jeres beboere og medlemmer se aktuelle eksempler på falske YouSee-mails, som er i omløb.

Læs mere her

En stor personlighed stopper i YouSee

Finn Ørting startede som salgschef i TDC Kabel TV i 2004, og har siden bestridt en række stillinger som Markedschef og Foreningssalgsdirektør i TDC Kabel TV og YouSee.

Finn har med sin store viden, faglighed og tætte relationer til antenneforeninger været en institution i foreningsmarkedet. Der bliver altid lyttet til kunden og Finn er den ”go-to guy” man går til for sparring. Finn har også en holdning til stort og småt, og giver gerne modspil, og har igennem mange år været til et utal af kundemøder, hvor han stortrives i spændingsfeltet mellem vores vigtige fundament af beslutningstagere i antenneforeninger og den interne salgsledelse.

Finn besidder en politikers evne til at snakke udenom, hvis der er pres på, men også en coolness når der forhandles, og en stor tro på og stolthed over YouSee’s produkter.

Finn har et meget stort ‘næstekærligheds’ gen, og kærer sig om både kollegaers og kundernes ve og vel. Og træder altid ind i rummet med en god portion af sin helt egen og specielle humor, som man skal stå tidligt op for at kunne følge med i – og er altid god for en historie.

Både kollegaer og antenneforeninger kommer til at savne Finn, der stopper den 1. april 2020 i forbindelse med overgangen til den nye organisation i YouSee. Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte Thomas Neve, underdirektør på 20 46 31 41.

 

Venlig hilsen
YouSee

 

Related Posts

You may like these post too

Billeder fra foredraget “En skæv opvækst”

Politisk debat d.11 juni i Gadehavegård.